Så er det sket med bygning 13. Og så kan jeg jo godt blive en anelse vemodig, for nu er det nok slut med at gå en tur over Værfts½øen og se forskellen fra sidst. Indtil den dag, hvor vi kan komme ind i bygningerne - og for alvor komme i gang med at indrette.
Jeg er generelt lidt doven, men forsøger at camouflere det ved at kalde mig for livsnyder! Jeg elsker at lave mad, når tiden er til det, jeg er vild med stort set alt italiensk, fra Fellini til Fettucini - gør tilmed et ihærdigt forsøg på at få styr på sproget. Jeg holder af at sidde i min sofakrog og læse i en god bog eller lytte til Mozart. Jeg nyder en tur i biffen til en god film. Og jeg er vild med sol og sommer og bare ben!
Mit livsledsager hedder Willy, og noget af det bedste, vi har foretaget os i vores 15 år sammen, var vores fantastiske rejse til USA sidste år.
Og så er det selvfølgelig vidunderligt at se mine dejlige børn blive voksne, selvstændige og fornuftige...!
... har vi været i Berlin, en by vi længe har villet besøge, men som vi ikke rigtig har kunnet tage os sammen til. Der er jo så mange smukke steder i verden. Og Berlin er ikke smuk. Den er stor og uoverskuelig, men spændende. Der foregår meget, der bygges meget, og der er SÅ meget historie. Vi var dybt betaget af det Jødiske Museum og fascineret af Mauermuseum am Checkpoint Charlie. Vi blev meget begejstrede for deres konditorier. Men vejret kunne de godt have gjort lidt bedre.....!
Af de sidste film, vi har set, kan jeg anbefale: Soning, en smuk og tragisk historie fra 30'ernes og 40'ernes overklasse England med smuk, smuk musik til - Juno, en sød film om en anderledes teenager - Things We Lost in the Fire, som rørte mig dybt - Drageløberen, som jo var en betagende bog og som osse er en smuk og stor oplevelse som film - og dem, som gemalen fik lov at vælge: 3:10 til Yuma (Russell Crowe som skurk! Jo det lykkedes sørme!) og Mordet på Jesse James af Kujonen Robert Ford (trods de indimellem ret barske scener en meget smuk og langsom film).
Solopgang i Bryce Canyon
september 2007
Yndlingsstedet i Toscana
oktober 2004
De Kære Børn
Taget for et par år siden en dag solen skinnede....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar