Netmusik - akkeja! Jeg kan sige meget for og næsten lige så meget imod. Det er fint nok, at vi er med fremme, når det drejer sig om download af musik, for der er ingen tvivl om, at det er dér, fremtiden ligger for musikbibliotekerne ét eller andet sted ude i fremtiden. Men at det skal være så dyrt - og så dårligt at søge i - det er en skandale! Hver gang DU trykker på knappen, koster det vores budget 2 kr - for at du kan have en sang i 7 dage! Og det er i hvert fald ikke bibliotekarer, der har organiseret søgefunktionen!
Nå, men nu har jeg downloaded musik i flere år - og nu har jeg så osse endelig fået mulighed for at smide det over i en mp3-afspiller, for Netmusikken understøtter selvfølgelig ikke iPod'en, som jeg har haft i et par år og elsker højt! Derhjemme gik det glat med at overføre et par sange til min nye Zen - dér har jeg stadig Windows Media Player 10, men på min arbejdspc, hvor jeg har version 11 er det et under, om man overhovedet kan finde musikken igen. PuHa! Hvorfor skal det dog være så besværligt? Når iTunes kan, så må de andre da osse kunne lære at lave et gennemskueligt system.
Bortset fra det er den lille Zen altså ret lækker....!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar