Kære Dagb(l)og!

I dag kunne jeg tænke mig at fortælle lidt om, hvordan mit liv har formet sig - og ændret sig, siden jeg mødte 23ting. 23ting er en web2.0-agtig it-ting, som vi er blevet kastet ud i på arbejde. Som navnet siger, er det 23 forskellige værktøjer, som vi skal lære at kende og måske endda bruge for at kunne fungere i en moderne it-verden. Inden jeg kommer længere, skal jeg nok lige tilføje, at i forhold til mine kolleger har jeg i denne sammenhæng været lidt priviligeret, for mange af de 23 ting har jeg faktisk stiftet bekendtskab med i andre sammenhænge. Og alene det, at jeg i flere år har haft en google-konto har gjort mit 23ting-liv meget lettere!

Min dag ved pc'en starter med, at jeg åbner min browser. Jeg er ikke mere bundet til Microsofts Explorer men bruger med stor fornøjelse Firefox, hvor jeg osse har fundet en del småfiduser, som gør adgangen til www til en fornøjelse. Min faste forside er min iGoogle. Den giver et fantastisk overblik over, hvad der er sket i min verden - både den jeg selv kan styre (lidt, i hvert fald) og den store vide, som jeg ikke kan gøre andet ved end at glædes/forbløffes/ophidses. Min iGoogle præsenterer mig for nyhederne fra Politiken, DR, BBC, Musikbibliotek.dk, Gaffa, et par filmsider - samt min gmail, og de sidste nye indlæg fra et par blogs. Jeg er således ret hurtigt informeret om, hvad der er sket siden sidst!

Det næste, jeg kaster mig over, er mine rss-feeds. Her kan jeg osse ret hurtigt få de sidste nyheder inden for "mine" områder. Nyt på biblioteksfronten, både den ude omkring og den lokale. Nyt inden for it og inden for musik. Mit eneste problem med den, er at man kun kan slette en hel tilmelding, ikke de indlæg man har læst/ ikke gider gemme. Så den er hurtigt fyldt op, og det bliver egentlig lidt uoverskueligt i det lange løb. Det er nok derfor, at jeg har lagt de mest interessante ud på min iGoogle side!

Så har jeg jo osse fået mig en blog. Det havde jeg bestemt ikke troet skulle overgå mig - det er FOR navlebeskuende! Men egentlig er det lidt hyggeligt at sidde og skrive - det er nok blevet en slags erstatning for dig, kære dagbog! Nu har jeg jo mest skullet skrive fagligt - om disse her 23ting - men jeg HAR da osse indimellem fået nogle private hang-ups ud mellem sidebenene - eller fået formidlet nogle begejstrede oplevelser! Desuden har jeg sammen med Karen skabt en fælles hb-bibliotekar-blog som mødeforum for dem, der går og os, der bliver. Den står lidt stille indimellem, men har da blandt andet fået et par herlige indlæg fra et par af pensionisterne (Sus og Lone M.). På faglig sigt er det selvfølgelig meningen, at blog-fænomenet skal bruges til blogs med lånerne, men der er mange ting at overveje først. Andre bibliotekers musikblogs er fx ikke blevet rendt over ende af spændende indlæg!

Minsandten om jeg ikke osse er kommet med i det verdensomspændende netværk, Facebook. Mine dejlige børn (ja ja, børn er de jo ikke mere, men de vil altid være MINE børn, ikke?) havde jo allerede punket mig til at være med i Facebook-fællesskabet, så nu kunne jeg så bliver "venner" med en masse kolleger, og det var der jo i grunden ikke så meget sjov ved. Det var noget sjovere at finde musikbibliotekarer fra andre dele af landet, som jeg har haft fagligt samarbejde med tidligere. Troede jeg. Det viser sig så, at det faktisk - udover en svoger, min datter og flere af hendes venner - er blevet adskillige af kollegerne, som jeg har det sjovest med. Hver gang, nogen ændrer sin profil, er der straks en reaktion fra én eller anden side. Ulempen er at der indimellem er folk, som overlæsser én med underlige filmklip og opfordrer én til at være med i sære fællesskaber. Dér er jeg nu heller ikke selv helt uskyldig, jeg har lavet en gruppe, "Al sendetid til Brødrene Price", idet jeg finder at madudsendelserne med de to Price-gutter er noget af det bedste TV, der er sendt længe. Og hvad sker der? Gruppen har i dag 40 medlemmer, hvoraf jeg måske kender de 5. Og sådan kan man få sat noget i gang!

Nå, så fortsætter jeg dagens "networking", med Google Talk - som jeg kan forestille mig, at vi kommer til at bruge en del som kommunikationsmiddel på Kulturværftet, når vi måske ikke lige kan se, hvor vores samarbejdskollega har sat sig henne i dag. Indtil videre chatter jeg mest med min datter....! - og videre med del.ici.ous bogmærker, som jeg var lidt lang tid om at finde fidusen ved, men som nu kører rigtig godt for mig - med podcasts og LastFM og netmusik - her var jeg jo hestehoveder foran de fleste af kollegerne - med organisering af billeder og filmklip på nettet, det har jeg jo også brugt i lang tid - og SÅ kommer vi til min store hurdle: Library Thing. Jo, et eller andet kan det vel bruges til, men fri mig hvor er det besværligt at arbejde med - og SÅ ER DEN JO SLET IKKE MUSIKALSK! Så kan det altså osse være det samme. Da vi kom til den "ting", gik jeg lidt i stå, mistede lysten - men fik den heldigvis igen. Næste punkt er nemlig Google Docs - jamen Herre Jemini, hvordan skal man overleve uden? Man kan dele med sig selv eller med andre, man kan åbne dokumenterne hvorsomhelst, bare der er netforbindelse! Den har længe været en favorit, mon ikke kollegerne kan lære at bruge den osse? Mit web2.0 højdepunkt nåede jeg her forleden dag, da jeg lagde en artikel på Wikipedia om palio'en i Siena. Ordet stod og lyste så trist rødt i en lille artikel om Siena, så her fandt jeg lige en mission!

Og nu, kære dagbog, er jeg nået til vejs ende. Jeg har haft det smaddersjovt med næsten alle disse 23ting, jeg har brugt meget tid på det - nok osse lidt for meget, både på arbejde og derhjemme - og så har jeg brugt rigtig meget tid på at hjælpe kolleger og diskutere ugens opgave med dem. Jeg er overrasket over nogle af dem, der er fulgt med lige til den bitre ende - og jeg er måske osse lidt overrasket over nogle af dem, der er faldet fra. De fleste af sidstnævnte gruppe bruger tiden som årsag, og det må også have været et minus for dem, der ikke har pc eller net derhjemme. Jeg har taget mig tiden til det - og nok nedprioriteret andre ting. Der var ved at gå lidt kage i det til sidst - med restferie, både ens egen og kollegernes, så der var ekstra vagter og mindre kontortid - men jeg nåede det....!

PS Jeg startede på dette dagbogsindslag på pinselørdagsvagten og skrev det i Google Docs, hvorefter jeg kunne gå hjem og fortsætte, for så at lægge det på min blog på arbejde efter pinse. Se, det er da en go' fidus!