Det var godt nok svært at komme ud af dynerne i morges, det var SÅ mørkt. På papiret vender det i morgen, men i min virkelighed bliver det februar, før det letter. Og hvis så bare solen ville skinne, men denne tætte gråhed er næsten ikke til at bære. Jeg overlever kun på masser af levende lys!
Julegaven fra oven kom i går - den har sat nogle tanker i sving. Skal jeg vælge den nye med TV-2, eller måske den nye med The Boss? Eller bliver det den længe ventede nye skive med The Eagles, gruppen som vi spillede så heftigt, da vi turede rundt i USA i september (det er SUPER musik at køre ud af landevejen til!)? Skal jeg ha' den nye med Cecilia Bartoli, som fik så fantastiske anmeldelser? Eller skal jeg endnu engang vende tilbage til Mozart og tage den nye indspilning af symfonierne med Adam Fischer og Radiounderholdningsorkestret? Måske skulle jeg vente til efter jul, for de står jo alle sammen på ønskesedlen!
Mangler kun at finde én julegave nu. Til sønnen. Jeg undrer mig virkelig over, at unge mennesker ikke rigtig ønsker sig noget. Har de det for godt????
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg overvejer også, hvilken cd, jeg skal købe for mit dejlige julegavekort. Jeg plejer jo at låne alle mine cd'er i vores fantastiske musikbibliotek, men Cecilia Bartolis nye cd kunne jeg altså ikke vente på (karenstid er en ussel opfindelse), men jeg havde nu købt den alligevel. Den rummer alle facetter af divaen - i ordets bedste forstand - lån den, køb den, hør den!
Send en kommentar