tirsdag den 18. december 2007

To blog - or not to blog!

Sjovt - enten er folk her i huset blevet grebet af dette her blog-halløj - eller osse ser de ud som om det overhovedet ikke kommer dem ved! Både Karen og jeg har drømt om vores blogs i nat, er det mon vejen ned ad skråplanet??? Jeg måtte lige se på min inden sengetid og rette på billedet, ellers har man jo ikke en kinamands chance for at se, hvem det forestiller (= GammelMor på vandretur i Yosemite!) Så mon ikke det er årsagen til at blog'en kom med til Drømmeland.
Jeg har skrevet i min profil, at jeg er musikbibliotekar. Og da jeg klikkede på det som søgeord, dukkede der straks andre af min slags op. Flere som jeg har kendt i faglig sammenhæng i årevis. Gad vide om ikke de er med på legen af samme årsag som vi her i huset????

Og så er der kun 6 dage til jul..... mangler stadig en del gaver.

Ingen kommentarer: